16. august 2018

click Rammearbejde ved Bakkedraget er afsluttet

Henover sommeren er omkring 1.500 betonpæle rammet i jorden på den del af byggepladsen, som vi kalder Bakkedraget. Dette arbejde både støjede og skabte rystelser, og vi er klar over, at det har været en prøvelse for naboerne. Derfor er vi glade for at kunne fortælle, at rammearbejdet i dette område blev afsluttet onsdag den 15. august. Vi takker for naboernes tålmodighed og beklager de gener, som arbejdet har givet anledning til.

Ved indsejlingen til havnen kræver landvindingsarbejdet også pilotering med stålpæle og spuns. Antallet er dog langt lavere end ved Bakkedraget, og de fleste kan piloteres ved hjælp af vibrering, som er en mindre støjende metode end ramning. Derfor håber vi, at dette arbejde generer naboerne mindre, end ramningen har gjort.

https://www.edsante.net/viagra-generique.html Adgang til badebryggen

I juli fortalte vi, at vi uventet er stødt på det gamle molehoved i Tuborg Havn i forbindelse med opfyldningsarbejdet på Pynten. Molehovedet skal fjernes, fordi det ligger der, hvor bygningen på Pynten skal placeres. Da der er tale om en stor, massiv betonklods, er fjernelsen både vanskelig og tidskrævende.

Dette får desværre betydning for vores tidsplan og vores mulighed for at åbne for midlertidig adgang til badebryggen i dette efterår. Vi håber stadig, at vi kan åbne for adgangen, men det vil blive senere og nok mere kortvarigt end først planlagt. I værste fald bliver det slet ikke muligt at åbne for den midlertidige adgang dette efterår, og det beklager vi.

source Bomanlæg ved indgangen til byggepladsen

Det nye skoleår er startet, og en masse børn og forældre får igen deres gang omkring Hellerup Skole hver morgen og eftermiddag.
Netop her er der også arbejdstrafik til og fra byggepladsen på Tuborg Syd, og derfor har vi nu etableret et bomanlæg, som forhindrer tung trafik i at køre ind og ud af byggepladsen mellem kl. 07.30 og 08.30 om morgenen og mellem kl. 14.00 og 15.00 om eftermiddagen.

https://www.edsante.net/utilisation-du-cialis.html Sikker trafikadfærd ved Hellerup Skole

Vi vil gerne benytte skoleårets begyndelse til at minde om sikker trafikadfærd omkring Hellerup Skole:

Rundkørsel: I rundkørslen ud for Hellerup Skole må fodgængere og cyklister kun krydse Dessaus Boulevard og Philip Heymans Allé i de to fodgængerfelter. Cyklister skal stå af cyklen og trække over fodgængerfelterne. Læg mærke til, at fortov og cykelsti er afspærret af et hegn mod syd og øst. Det betyder, at man ikke må hverken gå eller cykle hele vejen rundt i rundkørslen.

Cykelsti: Cykelstien på den sydlige side af Dessaus Boulevard er gjort dobbeltrettet mellem Strandvejen og Hellerup Skole. Den dobbeltrettede cykelsti betyder, at man også kan cykle fra Hellerup Skole til Strandvejen på skolesiden. Man behøver altså ikke at krydse Dessaus Boulevard nede ved skolen og rundkørslen for at cykle op til Strandvejen.

Afsætningspladser: Forældre, der sætter deres børn af eller henter dem, skal benytte de afsætningspladser, der er foran skolen. Undgå opsamling og afsætning i rundkørslen lige ud for skolen – det kan skabe farlige situationer.

Sanddepotet reduceres løbende

Som planlagt reduceres størrelsen af sanddepotet løbende, efterhånden som sandet benyttes til landindvindingerne langs kysten. Derfor er det stadig vores forventning, at sanddepoterne vil være væk mod årets slutning.