12. december 2018

go to site https://www.edsante.net/viagra-ou-cialis.html Varsling om vinterforanstaltninger

Med sæsonen for is og sne følger behovet for vinterforanstaltninger i form af grusning, saltning, snerydning og afisning. Dette så byggepladsens arbejdsveje kan befærdes sikkert, og så de mennesker, der går på pladsen, kan passe deres arbejde fra kl. 07.00 på hverdage.

Tidspunktet for, hvornår vi går i gang med snerydning og saltning, afhænger af mængden af sne og is.  Hvis der kun skal saltes, vil arbejdet blive påbegyndt ca. kl. 06:00, men hvis der ligger meget sne, kan der være perioder, hvor vi går i gang kl. 05.00, ligesom man gør på offentlige veje. Det er baggrunden for, at I som naboer vil opleve, at vi færdes på byggepladsen før kl. 07.00, når der er sne og isglat. Vi vil også oplyse om dette på vores hjemmeside www.tuborg-syd.dk

Eftersom snerydning og saltning skal starte før kl. 07.00, vil vi fra gang til gang søge Gentofte Kommune om dispensation til at iværksætte disse vinterforanstaltninger. Derfor vil vi også benytte denne lejlighed til at oplyse, at Gentofte Kommune havde givet os dispensation til at salte byggepladsens fællesarealer fra kl. 06.00 den 27. og 28. november 2018.

Vi beklager de gener, naboerne måtte opleve som følge af vinterforanstaltningerne.

follow Varsling om ophævelse af spærretid i juleferien

Normalt er der på hverdage spærretid for lastbiler på Dessaus Boulevard mellem kl. 07.30-08.30 og kl. 14.00-15.00. Spærretiden er indført, så tung trafik ikke kører ind og ud af byggepladsen på de tidspunkter, hvor mange skoleelever færdes i området.

I skolernes juleferie fra 21. december til 1. januar ophæves spærretiden på hverdage. Det vil i praksis sige torsdag den 27. og fredag den 28. december.

Onsdag den 2. januar træder spærretiden igen i kraft. 

click here Borgermøde om miljøkonsekvensvurdering

En rapport om miljøkonsekvenserne af byggeriet på Tuborg Syd er i høring frem til den 9. januar 2019.

Som led i høringen blev der afholdt borgermøde på rådhuset i Gentofte mandag den 3. december. Her deltog godt 100 engagerede borgere, som fik svar på deres spørgsmål om primært landskabsprojektet, trafik samt vind- og skyggeforhold.

Der blev også stillet spørgsmål om støj fra ramning af pæle, og om hvor lang tid pæleramningen vil støje.

Pæleramning vil kun finde sted i tidsrummet 08.00-16.00 på hverdage. Det tager ca. et kvarter at ramme en 10 meter lang pæl ned i jorden, men den mest støjende proces er de 1-2 minutter, hvor pælen rammes ned i kalken. Samlet set vurderes pæleramning af Kysthus 1 og 2 at vare ca. 2 måneder ved anvendelse af to rammemaskiner.

For hvert byggeri skal der rammes ca. 1.000 pæle ned. Derfor forstår vi naturligvis godt naboernes bekymring, og vi vil sørge for at varsle pæleramning i god tid, så man eventuelt kan tage ophold andre steder end på sin adresse i de timer, hvor pæleramningen er mest intens.

Præsentationen fra borgermødet kan findes her.

enter site Visualiseringer af udsigt

Som aftalt med Gentofte Kommune og omkringliggende interessenter er der nu udarbejdet såkaldte visualiseringer fra udvalgte terrasser i Tuborg Sundpark og Tuborg Havnepark. Visualiseringerne viser eksempler på, hvordan udsigten mod det færdige byggeri kan være fra én lejlighed pr. ejerforening. De pågældende lejligheder er udpeget af de respektive ejerforeninger.

Visualiseringer fra Ved Eltham og Evanstonevej er endnu ikke udarbejdet.

https://www.bleuepil.com/acheter-du-viagra.html Salg af ejerlejligheder i gang

Som tidligere nævnt er salget af ejerlejligheder gået i gang, og på www.tuborgstrandeng.dk kan man se de eksklusive lejligheder tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Som også oplyst åbner vi en salgspavillon på byggepladsen, hvor ejendomsmæglere fra HOME vil præsentere projektet for interesserede købere. Salgspavillonen åbner i starten af det nye år.